Rabarbermuffins med et drys af rabarbercrumble

En fantastisk sommerkage, der var som solen på en skyfri himmel. Den stammer fra Odense Marcipan. Det er en lidt svampede muffin med rabarbersnitter og marcipan og en crumble på toppen, som virkelig satte prikken over i'et. Der var ingen tvivl om at rabarbercrumble var et perfekt match som drys over muffinen. Marcipanen er også utrolig god til rabarberne. Absolut en kage der smager af sommer. Jeg tror, at jeg en dag vil ændre lidt i opskriften, så at det bliver til en cupcake. Leger lidt med en tanke i hovedet, og hvis den kommer til livs, skal I nok for den af se. :-)



Rabarbermuffins (18 stk)

150 g rabarber
40 g + 150 g sukker
125 g smør
150 g marcipan
3 tsk vaniljesukker
2 æg
2 dl ymer eller creme fraiche
250 g mel
2 tsk bagepulver

Skær enderne af rabarberne og vask dem grundigt.
Skær rabarberne i små stykker på en længde 1-2 cm alt efter rabarberens tykkelse.
Hæld rabarbersnitterne i en skål og bland dem med 40 g sukker.
Stil skålen til side i 15 minutter, så rabarberne kan trække.
Bland 150 g sukker med smør, og pisk det lyst og luftigt.
Riv marcipanen på et rivejern på den grove side.
Tilsæt marcipanen til sukker- og smørblandingen og pisk det hele sammen.
Tilsæt vaniljesukker og pisk endnu en gang.
Tilsæt et æg af gangen. Pisk indtil dejen har en ensartet konsistens og tilsæt så det andet æg. Pisk godt så dejen er ensartet.
Tilsæt ymer eller creme fraiche og pisk det sammen med dejen.
Bland mel og bagepulver i en skål, og tilsæt melblandingen til dejen.
Vend til sidst rabarbersnitterne forsigtigt i dejen.
Fyld muffinsforme med dejen.

Rabarbercrumble

50 g rabarber
75 g sukker
50 g mel
76 g smør
100 g marcipan
Skær enderne af rabarberne og vask dem godt.
Skær rabarberne i små stykker på en længde 1-2 cm alt efter rabarberens tykkelse.
Bland rabarbersnitterne med sukkeret i en skål.
I en anden skål tilsættes mel og smør i små stykker, og røres rundt til en ensartet blanding.
Riv marcipanen på den grove side af et rivejern og tilsæt den til mel- og smørblandingen.
Tilsæt til sidst rabarbersnitterne med sukkeret.
Fordel det udover dejen i muffinsformene.

Bag kagerne i oven i ca. 25 - 30 minutter ved 180 grader.

No hay comentarios:

Publicar un comentario